Bogholder med erfaring søges


Da vores bogholder gennem snart 30 år har ønsket at gå på pension, søger vi en bogholder med allround viden omkring debitor og kreditor bogholderi (både danske og udenlandske forretningsforbindelser) samt lønningsbogholderi med flere overenskomster.

Jobbeskrivelse:

  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og klare perioder med mange bolde i luften.
  • Jobbet forudsætter at du selvstændigt kan udarbejde en månedsbalance og foretage periodiseringer og momsafstemning.
  • Du kommer til at arbejde tæt sammen med den administrerende direktør.
  • Vi kan tilbyde et job under ordnede forhold i en produktionsvirksomhed med ca 35 ansatte, 32 år på bagen og god økonomi.
  • Du får mulighed for at afstemme dine arbejdstider i samråd med den øvrige ledelse.

Send en skriftlig ansøgning hurtigst muligt til torben@trykteam.dk



Adm. direktør

Torben Jeppesen
Adm. direktør og indehaver

 

Trykteam blev stiftet i 1987 af Torben Jeppesen og Finn Petersson

Vi råder i dag over 4.000 kvm produktionslokaler og over 35 medarbejdere, som hver især varetager forskellige opgaver i det grafiske univers.

Over halvdelen af trykteams medarbejdere har været ansat i over 15 år. Det betyder selvfølgelig loyalitet og ekspertise på de enkelte fagområder.

loyale medarbejdere

trykteam, som blev stiftet i 1987 af Torben Jeppesen og Finn Petersson, har mange års samlet erfaring i den grafiske branche.

Trykteam har idag over 35 medarbejdere, som hver især varetager forskellige opgaver i det grafiske univers.

Over halvdelen af trykteams medarbejdere har været hos trykteam i over 15 år. Det betyder selvfølgelig loyalitet og ekspertise på de enkelte fagområder – og det kommer dig til gode som kunde.


moderne produktion

Trykteam råder i dag over 4.000 kvm produktionslokaler:
• 2 offset ark trykmaskiner:
  Komori 6-farve med vandlak & Heidelberg 8-farve
• 2 stk. Ricoh produktionsprintere med hæftesektion
• Falsemaskiner, samlehæftere og skæremaskiner
• Laminerings- og spiraleringsmaskiner
• Storformatprinter og Summa skærebord
• Opdateret software og hardware i vores kreative afdelinger
• Præge- og stansemaskiner

konkurrencedygtige priser

Hos trykteam bestræber vi os på altid at have så konkurrencedygtige priser som muligt. Løbende tilpasning af trykkapaciteten, opdaterede arbejdsstationer og ajourføring af viden har gjort, at vi stadig kan tilbyde en fornuftig balance mellem økonomi, kvalitet og leveringstid. 
Trykteam har derfor nogle af danmarks laveste tryksagspriser.


Miljøet er en del af hverdagen

Som et af de første trykkerier i Danmark, er trykteam certificeret til at tilbyde klimaneutrale tryksager og allerede i 1998 blev vi godkendt som svanemærket trykkeri. Vores daglige arbejde med papirindkøb, kemikalier, farver, affald o.s.v. har krævet, at vi tænker miljø ind i vores produktion – det betyder, at vi altid leverer dine tryksager med omtanke for miljøet.

Her bor vi


Trykteam Svendborg a/s
Grønnemosevej 21
5700 Svendborg
+45 62 22 91 22
kontakt@trykteam.dk




Du er velkommen til at kigge forbi og få inspiration, gode råd og løsningsforslag.
Vi har altid kaffe på kanden.